ØKOLOGISK VIN

En vin bliver »økologisk« når druerne er dyrket økologisk og vinen er fremstillet i overensstemmelse med økologiske regler.

Økologisk dyrkning

Dyrkningen af druerne følger EUs almindelige økologiske regler. Der må ikke bruges kunstgødning, men gerne kompost og andre former for organisk gødning. De gode vinavlere er dog meget tilbageholdende med at bruge gødning. De vil hellere have en lille høst af høj kvalitet end det modsatte.

Ukrudtssprøjtning er helt forbudt. Mange vinavlere arbejder med grøngødning – græs, kløver mm. mellem rækkerne. Grøngødningen virker både hæmmende på ukrudtet og gødende på en gang. Andre nøjes med mekanisk renholdelse på visse tidspunkter og betragter ukrudtet som en art grøngødning.

Der er tilladt ganske få sprøjtemidler mod sygdomme og skadedyr. Det er ikke den kemiske industris sofistikerede opfindelser, men gammelkendte midler med kobber og svovl samt forskellige planteudtræk. Alle er enige om, at det ville være det bedste, om man helt kunne undvære sprøjtningerne, men flerårige afgrøder er på det punkt langt vanskeligere end de etårige, hvor man med sædskifte og jordbehandling har helt andre muligheder for at holde skadedyr og sygdomme nede.

Økologisk vinfremstilling

I princippet fremstilles økologisk dyrket vin som al anden vin. Men de seriøse avlere, der er medlemmer af seriøse økologiske organisationer, er underlagt en række regler, der skal sikre, at der også bliver taget økologiske hensyn ved vinfremstillingen. Det drejer sig især om hensynet til miljøet og til forbrugerens sundhed.

Da der hersker megen forvirring på dette punkt skal jeg gå lidt mere i detaljer med dem og give en fornemmelse af indholdet af den franske organisation Nature et Progres regler. Nature et Progres er den ældste af de franske organisationer, og dens regler er overtaget mere eller mindre uændret af de andre organisationer. Selvom EU nu har vedtaget regler for økologisk vinifikation, holder de fleste økologiske vinavlere fast i at følge de regler, som deres organisation har vedtaget. De er på langt de fleste punkter skrappere end EUs.

Nature et Progres har regler for, hvordan man må rengøre sin vinkælder og gæringskar (det er f.eks. forbudt at bruge kaliumpermanganat). Regler for gærtilsætning, hvor indkøbt gær (industrigær) kun må bruges i specialtilfælde, og naturligvis ikke må være gensplejset.

Reglerne for svovltilsætning sætter følgende grænser for total SO2 i vinen:




EU-regler, konventionel EU-regler, økologi Nature et Progress
Rødvin 160 100 70
Rosé og tør hvidvin 210 150 90
Mousserende vine 210 190 60
Halvtørre 260 230 130
Søde 300 270 150
Naturligt søde vine 200 170 80
Sauternetyper 400 370 200

Desuden gælder:

  • med hensyn til svovltilsætning er visse svovlforbindelser forbudt, der er begrænsninger i koncentrationen af de brugte opløsninger og der er grænser for svovlmængderne i de færdige vine.
  • en række »forskønnelsesmidler« er forbudt. Det gælder bl.a. kalium-jerncyanid, sorbinsyre og sorbater, ascorbinsyre, hydrolyseret gelatine, industriel kasein, alle farvestoffer, aktivt kul fremstillet af olie (indeholder benzpyren). Det er også forbudt at bruge ionbytning til at fjerne syre fra vinen.
  • hvis druerne ikke i sig selv indeholder sukker nok til den foreskrevne alkoholprocent, må man (indenfor de almindelige regler) tilsætte enten rørsukker eller koncentreret, økologisk druesaft.
  • det er tilladt at opbevare vin under inerte gasser som kvælstof eller kuldioxid (for at hindre iltning), men ikke at dække vinen med et lag paraffin.

Der er yderligere regler både for hvilke materialer, man må bruge til gæringstanke, og hvordan de må rengøres og repareres, og hvilke materialer, der må bruges til propper og til kapsler.

Lidt historie

I de gode gamle dage var det økologerne selv, der fandt ud af, hvornår noget kunne kaldes økologisk, og hvornår ikke. Det skete i en ikke altid lige let proces, hvor de ideelle fordringer og virkelighedens verden skulle gå op i en højere enhed.

De første regler, gjaldt plantedyrkningen. Reglerne for økologisk husdyrhold var ret summariske i starten, og regler for forarbejdning kom først til senere.

Omkring midten af 1980-erne begyndte økologerne et kraftigt lobbyarbejde for at få økologi indskrevet i lovgivningen. De ønskede at blive »anerkendte« og til en vis grad at få beskyttelse mod ufin konkurrence fra producenter, der kaldte sig økologer uden at leve op til de krav, man efterhånden var blevet enige om internationalt.

Herhjemme lykkedes det i 1987 med lov om økologisk jordbrug og i 1992 i EF med forordningen om produkter af økologisk oprindelse. (Der er en sigende forskel i navnene på de to love: For EU er det reguleringen af handelen, der er i højsædet. Herhjemme var det dog en lov til fremme af et miljøvenligt landbrug).

Der er altså en periode fra 1987 til 1992, hvor vi havde officielle danske økologiske regler. Da EU-forordningen så trådte i kraft, måtte de danske regler laves om på en række punkter – og ikke altid til det bedre.

Økologisk vin

I perioden fra de officielle danske regler blev indført til EUs Økologiforordning overtog styret var det fuldt lovligt at tale om økologisk vin.

Selvom svovlforbindelser ikke er tilladte som tilsætningsstoffer i økologiske produkter, var der en undtagelse for vin. Svovl virker konserverende, og økologiske produkter bør normalt ikke konserveres. Undtagelsen er vin, hvor svovlet ikke kun virker konserverende ved at beskytte mod både iltning og bakterier, men også uskadeliggør visse uheldige smagsstoffer i vinen.

I andre tilfælde, hvor fremstillingen af vigtige produkter kun er mulig med brug af tilsætningsstoffer, har man tilladt stofferne, selvom det strider mod idealerne.

I EUs Økologiforordning havde man ikke noget om økologisk vin. Følgen var, at man kun måtte udtale sig om druernes økologi, ikke om vinens, når man markedsførte vin i EU. Derfor hedd det »vin fremstillet af økologisk dyrkede druer« på EUsk. Udenfor EU var det ikke noget problem at tale om økologisk vin, og de internationale økologiregler stod heller ikke i vejen.

Nu har EU så – endelig – vedtaget regler for økologisk vinifikation (reglerne træder i kraft 1. august 2012). Derfor er det igen blevet lovligt at markedsføre vin som økologisk i Danmark og EU.